21. apr 2024 - 21. apr 2024

"Ord det er for sent at skrive bør skrives om foråret" 


Invitation til poesi, rum, bobler og lækkerier

 

I mange sammenhænge er vi som menneskehed ved at bevæge os ud over en afgrund, og nogle vil endda hævde, at det allerede er for sent. Lad os gennem kunsten hylde foråret og håbet, og at det, der er for sent, stadig kan......

 

Kl. 15:

“Himlen, havet, jorden, håbet"
malerier af Ulla Lundsgart

med ferniserings buffet v/ Jakob Vinkler og Ulla Lundsgart

Kl. 16:     

“Jordlyd” med Gæsterne keramiker Philip Hedegaard og keramiker Louise Gaarmann

Jordlyd er en performance, et laboratorie og et kollektiv. Jordlyd består af musikere, kunstnere og forfattere der arbejder sammen i en undersøgelse af jord som tema. Både den djurslandske jord, og jord i symbolsk og metafysisk betydning. For jorden er et spejl af os selv, og samtidig en substans af ingredienser, i videnskabelig og kunstnerisk forstand.

Ved denne lejlighed optræder Jordlyd med saxofonist Niels Vincentz, fotograf Matt Burgess og forfatter Henrik Majlund Toft. Den musikalske og visuelle performance vil føre publikum fra Kolindsund til Marrakech og tilbage til Djursland. I laboratoriet har keramiker Philip Hedegaard skabt en udstilling og et instrument af lertøj, af hvilket Niels Vincentz vil fremmane jordens egne toner. Henrik Majlund Toft vil fortælle jordens sprog, til billedside af Matt Burgess. En konstellation, der optræder for første gang på The Garden Studio.
jordlyd.dk

STED:

The Garden Studio
Homåvej 4B, Homå
8500 Grenå

link til kort

 

Billetpris 75 kr   (børn og unge gratis entre)

link til billetkøb