03. nov 2024

Rum af Erindring


Rum Af Erindring - et tværkunstnerisk værk

Oplev den anerkendte og sjælfulde trompetist Jesper Riis spille et solostykke skrevet til ham af komponist Karoline Skriver. Musikken opføres i en scenografi af dias og maleri skabt af billedkunstner Ulla Lundsgart.

Træd derefter ind i et rum af billeder og musik - et slags "kollektivt mørkekammer" der fremkalder erindringer og sætter publikums egne minder i svingning, så de blander sig med værkerne.


Værkerne er en del af det omfattende kunstprojekt "Rum Af Erindring", skabt i løbende proces af Karoline Skriver og Ulla Lundsgart. “Rum af Erindring” er en kunstnerisk undersøgelse af erindring. Erindring af den slags der rækker udover det private eller personlige og ind i den poetiske oplevelse af verden - det som har med helhed, instinkt og transformation at gøre.

At man kigger ud på verden fra sin sjæl.

 

Om Jesper Riis:
Trompetisten Jesper Riis har udviklet sig til en musiker, komponist, dirigent og arrangør i mesterklassen, med fokus på indlevelsen og formidlingen af musikkens inderste væsen.
Gennem årene har han spillet sammen med en lang række etablerede navne på den danske og internationale musikscene, fra Radioens Big Band til Zirkus Nemo. Det farverige, temperamentsfulde trompetspil har gjort ham til en særdeles eftertragtet musiker, der optræder på et hav af udgivelser og soundtracks - heriblandt prisbelønnede danske film som ”Bænken” og ”En kort en lang”.


Om Karoline Skriver:

Karoline Skriver arbejder som komponist med at undersøge og udtrykke kontakten til instinktet der forbinder menneske og natur og det lydhøre rum mennesker imellem. Hendes værker har altid et scenisk element og er som oftest skabt ved et tværkunstnerisk samarbejde med eksempelvis dans, billedkunst, lyrik eller levende billeder.


Om Ulla Lundsgart:

Ulla Lundsgart er billedkunstner og scenograf, og arbejder både i sit maleri og i tværæstetiske samarbejder med at skabe en virkning af rum og en oplevelse af flerdimensionalitet.


Sted:

The Garden Studio
Link til kort


Tidspunkt:

søndag d. 3.11 kl. 13 og kl. 15
(ønsker du at deltage i jazz caravanen, vælg forstilling kl. 15)


Køb billet her


Link til Djursland Internationale Jazzfestivals hjemmeside

Ullas fotos fra forældres hjem som grundlag for malerierne foto: Karoline skriver

Jesper Riis

Karoline Skriver foto: cecilie Vincentz

Koncerten er støttet af Norddjurs kommune

støttet af