09. maj 2024 - 09. maj 2024

Sobremesa


Fællesspisning med en kunstnerisk forret

Sobremesa er det spanske begreb for det særlige moment efter et måltid, hvor tallerknerne stadig står på bordet og der er tid til at være, være sammen, reflektere over livet og nyde det.

D. 9 maj kl. 18.30 afholder vi for første gang Sobremesa på Homåvej 4b.
Forretten serveres af Jazz bandet "Krads", som er i residency på The Garden Studio. 
Læs mere om Krads nederst på siden.

 

Fremover vil der være Sobremesa på Homåvej 4B en gang om måneden for alle, der har lyst at mødes, opleve og spise sammen.

Kunstnere, forfattere og musikere tilknyttet The Garden Studio vil hver gang sørge for en kunstnerisk forret.
Det kan være optræden, koncert, oplæsning eller et lille foredrag om en kunstnerisk proces.

Maden tager udgangspunkt i det grønne køkken og i stedets store urtehave. 

Obs!  Tilmelding nødvendig af hensyn til kokken, senest samme dag kl. 10
Billetpris: 150kr  Køb billet her

Sted: Homåvej 4B, Homå, 8500 Grenå

 

Kommende Sobremesas:

16.maj

27.juni

22.august

26.september

17.oktober

31.oktober

 

Sommer Sobremesas:

11.juli

18.juli

25.juli

1.august

8.august

 

Om "Krads":

Den dugfriske kvartet Krads inviterer dig på sightseeing i det absurde grænseland mellem rivende galskab og melodisk ømhed inspireret af eksistensens uløselige gåder.
Håbet, apatien, heltegerningen, søndagen i sengen, romantikken og hadet. Det er modsætningsforholdene, der er i fokus, når Krads bevæger sig gennem inderlige temaer, intens improvisation og kontrolleret kaos; en vekselvirkning, der søger at imitere livets usandsynlige forløb, en smeltedigel af kontemporær jazz og livsfilosofi. Krads består af Nikkel Krasilnikoff (trommer), Halfdan M. K. Hesselager (trompet), Frederik B. Vuust (klaver) og Anton S. Grøn (kontrabas).