08. aug 2024 - 08. aug 2024

Sommeraften på The Garden Studio


The Garden Studio præsenter:  
En sommeraften med Koncert med Stine Grøn og Kasper Staub (Motivational Quotes), efterfulgt af en eksklusiv middag.

I et iscenesat rum ved smukke borde, skabt af Jakob Vinkler og Ulla Lundsgart, serveres en 4 retters sommermenu med udsøgte vine.

 

TID:         8. august kl. 18

STED:      The Garden Studio
                 Homåvej 4B, Homå, 8500 Grenå
                 link til Google Maps

BILLET:   køb

OM STINE GRØN OG MOTIVATIONAL QUOTES:

Oplev et møde med to af landets mest toneangivende indie-sangskrivere og artister.
Efter tre anmelderroste albums med altpop-bandet Lowly, har Kasper Staub med Motivational Quotes søsat et nyt projekt. I november 2023 udkom det selvbetitlede debutalbum med 8 hypnotiske og eftertænksomme moderne folk-hymner om evighed, mennesker og natur, akkompagneret med lyde af nylonstrenge, klangfuldt klaver, synthesizere og autotune. Man kan genkende den Lowly'ske sangskrivning, men i en helt anderledes minimal, akustisk og fortættet stemning.
Stine Grøns musik har en meditativ karakter, og hendes sange er både himmelstræbende storslåede og henført intime. I marts 2020 udgav hun Genishuar, som er en samling af meditative improvisationer, som hun laver sideløbende med sit kommende soloalbum. Stine stemme spiller hovedrollen, der med sfærisk klang drager og forfører sin lytter. Stine Grøn er desuden den ene halvdel af den anmelderroste gruppe IRAH.
Denne aften spiller de hinandens sange sammen i et tyst, nærværende og bevægende setup.

 

Menu med vine:

Velkomst snacks og Cava Guilera Xaral La Red Gran  Reserva Brut 2014 

*

k o n c e r t   M e d   S t i n e   G r ø n   o g   K a s p e r   S t a u b

*

Jomfruhummer, fennikel og syltede grønne jordbær

*

kulmule, fermenteret tomat , blomkål og klaret smør

*

Serveres med Dr. Tanisch Riesling QBA 2021 - Tyskland 

*

langtidstilberedt kalv, hønse fümet, aubergine og sølvbede 

*

Jonanneshof Reinish - Pinot Noir - Østrig 

blommer, chokolade, fløde

*

Noble Riesling, Saint Clair 

*

Sobremesa og kaffe

 

 

Koncerten er støttet af Norddjurs kommune

støttet af